I medierne
DR P4 Bornholm, 1. november, 2011
Økologiske skovsvin på julebordene
Voresmad.dk, 4. august, 2011
God start for bornholmsk fødevarefællesskab
DR P4 Bornholm, 19. juli, 2011
Det er blevet nemmere at få BØFF
TV2Bornholm, 22. juni, 2011
BØFFs åbningsfest
Rytterknægten, uge 21, 2011
FødevareFællesskab samarbejder på nettet (se side 20)
DR P4 Bornholm, 28. april, 2011
Bornholm får nyt økologisk fødevarefællesskab
BØFFs EGNE PRESSEMEDDELELSER
Økolejr på Folkemødet 2012 (21.05.2012)
Se pressemeddelelse
Ny forening på Bornholm vil sælge lokale økologiske fødevarer (25.04.2011)
Bornholms Økologiske fødevarefælleskab (BØFF) kom godt i gang.
Da Bornholms Økologiske FødevareFællesskab (BØFF) afholdt stiftende generalforsamling den 16. april 2011 i Åkirkeby-hallerne, mødte ca. 50 engagerede mennesker op, som alle havde en fælles vision; at gøre lokale økologiske råvarer lettere tilgængeligt for forbrugerne på Bornholm.
Konceptet findes allerede i København, hvor foreningen Københavns Fødevare Fællesskab (www.kbhff.dk) har stor succes med at opkøbe økologisk frugt/grønt, æg, mel mm. fra sjællandske gårde og sælge videre til deres medlemmer. For 100 kr. får man 6-8 kg frugt og grønt, og så kan man købe æg, mel mm. som tilkøb. Den gode handel kan lade sig gøre fordi alle medlemmer hjælper til minimum 3 timer om måneden.
BØFF vil arbejde ud fra samme koncept som i København, men tilpasset bornholmske forhold. Formanden for foreningen, Marianne Aarup Eriksen fortæller at Ideen med et fødevarefællesskab ikke kun drejer sig om at gøre en god handel; men også om at bidrage til en bæredygtig fremtid. ”Ved at efterspørge lokale økologiske varer, kan vi forhåbentligt være med til at støtte flere bornholmske avlere, således at vores fødevarer ikke behøver at blive fragtet halvvejs rundt om jorden.”
”Derudover ser jeg det som en meget positiv gevinst, at medlemmernes tjans med at pakke grøntsagskasser, bidrager til at opbygge et lokalt fællesskab – og det er der lige så meget brug for på landet som i byen”, fastslår hun. ”Hvis vi skal kunne fastholde og tiltrække folk hertil, er et lokalt netværk noget af det allervigtigste, og i disse tider hvor gadekæret er væk og de små købmænd lukker, er der ingen steder at møde sine naboer. Men i BØFF vil vi gerne være så lokale som muligt, og have små aktive lokalgrupper over hele øen”.
Bestyrelsen består af Marianne Aarup Eriksen, Anker Toklum, Stig Westermann, Steffi Schroeter, Gyllan Stensbo, Anni Bech og Githa Linea. På generalforsamlingen blev nedsat forskellige arbejdsgrupper, som skal planlægge hvordan foreningen skal organiseres.
Foreningen er allerede nu meget interesseret i at få hjælp fra medlemmerne, så hvis der er noget du er god til, og gerne vil give en hånd med i en af arbejdsgruppere, er du mere end velkommen, lyder opfordringen fra bestyrelsen.
Et medlemskab koster 100 kr., og foreningen regner med at de bliver klar med grøntsagerne i august måned. Tilmelding kan ske ved at kontakte Stig Westermann på mail stigwestermann@post.tele.dk, eller følg med på vores hjemmeside, der er under opbygning, www.bøff.dk . Andre spørgsmål vedrørende foreningens arbejde kan rettes til Marianne Eriksen på mail aarup_77@hotmail.com
